torsdag den 18. juni 2009

LINOLEUM

Her er de fire endelige linoleumstryk, som lige nu er udstillet i CMYK kld. http://www.butikcmyk.dk/ i KBH. Jeg havde planlagt at trykke dem serigrafisk, men turde ikke kaste mig ud i denne teknik, da jeg ikke kunne få den hjælp jeg havde håbet på. Så i bedste folkeskolestil, har jeg trykt dem i hånden ved hjælp af en lille gummirulle. Tre af trykkene er i et oplag på 30 og det fjerde i et oplag på 40 - det er trykket med "ulven" i stolen. Jeg havde trykt 30 med en blå snegl, men synes ikke de var var helt perfekte, så jeg valgte at trykke 10 ekstra med en orange snegl. Figurene er trykt en ad gangen, så det har været en lang proces. Det har været en hård omgang for mine håndled og min tålmodighed, men resultatet er jeg heldigvis tilfreds med. De koster 450 bobs stykket, er trykt på noget meget fint og tyndt japanpapir og er alle numererede og signerede selvfølgelig. Man kan købe dem i CMYK eller ved at kontakte mig. Jeg vil gerne ramme dem ind og det hele, hvis man gerne selv vil slippe for den slags. Udstillingen i CMYK hænger indtil august. Tag hen og se den. Maya Tjell og Hanne Louise Nielsen udstiller også og der er mange fine bøger og sager.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar