onsdag den 19. december 2012

SE MINE MUSKLER


Jeg har to måder at tegne på. På den ene måde tegner jeg uden jeg ved hvorfor. Tegningen flyder ud af mig og jeg former den på papiret med al min grafiske og sirlige snilde. Jeg poserer med mine pumpede muskler, så alle kan se hvor stærk jeg er. Men mine muskler bliver også slatne ligesom de er i virkeligheden. For i virkeligheden er jeg mere stærk indeni end udenpå. Og svag. Og det er det jeg vil tegne når jeg tegner på den anden måde. Jeg træner musklerne små og svage, så jeg kan vise hvem jeg er. Lige nu arbejder jeg på nogle tegninger, hvor jeg mest bare vil vise mig.

3 kommentarer:

  1. Man må gerne tegne bare for at vise sig, især når man som du har noget at vise. Men du skal ikke tro at vi ikke ser mere i dine tegninger end poseringer.

    SvarSlet
  2. Ja, men selvom det i Danmark altid vil blive opfattet som negativt at man gerne vil vise sig, så synes jeg nu ikke det ene er bedre end det andet (kun lidt). I bund og grund tegner de fleste tegnere vel for at blive set. Set som dem de er, eller set som dem de ville ønske de var. Jeg tegner helt klart for at blive set som begge dele.

    SvarSlet
  3. Jeg tegner helt klart IKKE for at blive set. I så fald ville jeg lave en blog med mine tegninger … øh, OK, lidt set så…

    SvarSlet