søndag den 30. december 2012

EMIL ER DOVEN

I dag har jeg prøvet at presse Emil til at tegne mere sin nye skitsebog, men han gider ikke. Derfor har jeg fundet en tegning fra en gammel skitsebog frem. Og som man kan læse, var jeg allerede i 2008 godt i gang med at planlægge en bog. Det er jeg stadig. Det er næsten ikke sjovt.

lørdag den 29. december 2012

onsdag den 26. december 2012

VELKOMMEN EMIL

Emil har fået sin egen skitsebog, så nu vil han tegne til bloggen. Her er første tegning.

fredag den 21. december 2012

INSPIRATION#1























Siden jeg var lille bitte, har jeg været passioneret omkring blomster og planter. Da jeg var tre kunne jeg genkende alle grøntsagerne i kolonihaven alene ved at se på toppene som strittede op af jorden. Nogle af mine første minder handler om planter. Jeg har nærmest botanisk klæbehjerne. Når jeg tegner bliver jeg optaget af at lave detaljer og give figurer og ting specielle kendetegn, ligesom jeg kigger efter detaljer og kendetegn, når jeg kigger på blomster. Tegning er for mig forbundet med min lidenskab for planter. Det handler om glæden ved mangfoldighed og sirlig skønhed. Og at se noget vokse. Jeg følger to amerikanske blomsterbinderblogs;  http://emersonmerrick.blogspot.dk/ og http://floretflowers.blogspot.dk/. Hvis tegningen ikke havde slået rod i mig, så var jeg nok blevet enten blomsterbinder eller blomsteravler.

torsdag den 20. december 2012

ALTID OG ALTING





Jeg har lyst til at tegne altid. Og jeg har lyst til at tegne alting. Både det som er og det som jeg selv skal finde på. Lige nu tegner jeg på en tegning som jeg kaldte en muskeltegning i går. Jeg kalder den en muskeltegning, fordi jeg bruger alle mine tegnekundskaber når jeg tegner den. Jeg tegner med alt hvad jeg kan, og jeg giver slip på alt hvad jeg ved. Jeg falder ned gennem et hul og lander i en sort flod, hvor jeg svømmer rundt og rundt. Og jeg gider ikke op af vandet.

onsdag den 19. december 2012

SE MINE MUSKLER


Jeg har to måder at tegne på. På den ene måde tegner jeg uden jeg ved hvorfor. Tegningen flyder ud af mig og jeg former den på papiret med al min grafiske og sirlige snilde. Jeg poserer med mine pumpede muskler, så alle kan se hvor stærk jeg er. Men mine muskler bliver også slatne ligesom de er i virkeligheden. For i virkeligheden er jeg mere stærk indeni end udenpå. Og svag. Og det er det jeg vil tegne når jeg tegner på den anden måde. Jeg træner musklerne små og svage, så jeg kan vise hvem jeg er. Lige nu arbejder jeg på nogle tegninger, hvor jeg mest bare vil vise mig.

mandag den 17. december 2012

JEG SADLER OM

Da jeg startede med at have en skitsebog i 2005, havde jeg ikke drømt om at den skulle ende med at indeholde noget af mit mest væsentlige arbejde.  I dag ser jeg mine seneste års skitsebøger, som et rodet men alligevel helstøbt værk, som hele tiden vokser. Jeg har i forskellige perioder forsøgt at tegne lidt mindre i den. Uden held. Det har længe været klart for mig, at jeg ikke kan arbejde dagligt i skitsebogen samtidig med at jeg gerne vil lave en bog. Den er svær at slippe, men nu vil jeg prøve at lade helt være med at tegne i den i en periode og se hvad der sker. Derfor vil bloggen ændre karakter. Jeg vil i et stykke tid skrive mere. Fortælle om min undervisning, mine yndlingstegnere og hvordan jeg arbejder. Jeg vil prøve at få Emil til at være gæstetegner en dag om ugen. Og så vil jeg vise dagbogsblade fra før jeg begyndte at publicere dem på nettet.





tirsdag den 11. december 2012

mandag den 10. december 2012

fredag den 7. december 2012

onsdag den 5. december 2012



UDSOLGT

Nu er der ikke flere juletræer til salg.

mandag den 3. december 2012

JULETRÆER






Så er julepynten klar. Man kan købe en pakke med fem forskellige juletræer i forskellige størrelser og forskelligt humør. De koster 65,-. Farverne er blandede og der er pakker med mere gule/lyserøde eller mere blå/lilla, men begge med brunhvide farver også. Skriv hvad du helst vil have.  Ellers blander jeg bare en pakke. De er lavet på kopimaskine på farvet karton og de er håndudklippede med sølvsnor i toppen. Jeg sælger 15 pakker. Skriv til min mail, hvis du vil købe; frkzinar@hotmail.com




søndag den 2. december 2012

JULEPYNT

I morgen kommer julepynten til salg. Mine børn har hældt vand i min computer, så der er nogle af knapperne, som ikke virker. Alle som har købt tegninger skriver jeg til i løbet af de næste par dage. God søndag.

lørdag den 1. december 2012

JULESALG

Nu er alle tegningerne på bloggen. De måler alle 10,5 x 13 cm., og koster 425 kr. De kan afhentes hos mig eller jeg kan sende dem med posten. Så kommer portoen oveni. Alle tegningerne er originaler. Hvis du vil købe en, så send mig en mail på frkzinar@hotmail.com. Det er først til mølle.

TEGNING # 1 — SOLGT


TEGNING # 2 — SOLGT


TEGNING # 3 — SOLGT


TEGNING # 4 — SOLGT


TEGNING # 5 — SOLGT


TEGNING # 6 — SOLGT


TEGNING # 7 — SOLGT


TEGNING # 8 — SOLGT


TEGNING # 9


TEGNING # 10 — SOLGT


TEGNING # 11 - SOLGT


TEGNING # 12 - SOLGT


TEGNING # 13 — SOLGT


TEGNING # 14 — SOLGT


TEGNING # 15


TEGNING # 16 — SOLGT


TEGNING # 17 — SOLGT


TEGNING # 18 — SOLGT


TEGNING # 19 — SOLGT


TEGNING # 20 — SOLGT


TEGNING # 21 — SOLGT


TEGNING # 22 — SOLGT